Jeg er uddannet cand.psych. ved Aalborg Universitet i 2018.
Tidligere har jeg arbejdet som pædagogisk medhjælper på et bosted samt som psykolog for kriminalforsorgen og i psykiatrien. Derudover har jeg været frivillig ungerådgiver og arbejder nu som frivillig rådgiver for mennesker med senfølger efter at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.
Min terapeutiske tilgang ligger inden for rammerne af behandlingsmetoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Hvilket betyder, at jeg bl.a. arbejder ud fra en forståelse af, at svære og smertefulde følelser og tanker er helt almindelige, og at disse er noget, som vi alle oplever. Dog kan sådanne følelser og tanker komme til at fylde så meget, at de forhindre os i at leve meningsfuldt liv i tråd med vores værdier – det, som virkeligt betyder noget for os.