Den helt perfekte kombination for mig
Selvom Jeppe nok er 20 år yngre end mig, er han fuld af livserfaring, som jeg kunne bruge i min situation. Han har hjulpet mig med at simplificere min situation, så jeg fik overblik over, hvad det er der foregår, så jeg kan begynde at ændre adfærd, de steder der er brug for det. Han pakker ikke tingene ind, men er samtidig meget omsorgsfuld. Den helt perfekte kombination for mig. Det har været en kæmpe lettelse at han har set lige igennem mig, når jeg har prøvet at forklare mine udfordringer - ja, man kan sige at han har ryddet op i mit hoved og fået skabt nogle kasser jeg kunne lægge de forskellige udfordringer i og stille og roligt rydde op i en kasse ad gangen. Jeg er tryg ved at vide, at Jeppe findes i verden, hvis jeg skulle fare vild igen. Jeg giver min største anbefaling af Jeppe, hvis du har brug for en der ser dig og virkelig er interesseret i at du får det bedre. Tak for kampen Jeppe!