Virtual Reality for psykologer og behandlere
Psykolog Centrum tilbyder kurser til behandlere og psykologer, der er interesseret i at anvende Virtual Reality (VR). I første afsnit af denne side redegøres der for den nyeste litteratur, og i sidste afsnit præsenteres tilbuddet til behandlere.
Hvad er Virtual Reality (VR)?
VR er et teknologisk interface, hvor brugeren har mulighed for at opleve computer-generet simulation indenfor kontrollerede omgivelser1. Man er gradvist begyndt at åbne op for denne nye teknologi og man har set et øget brug af anvendelse af VR i sundhedstjenester og psykiatrien. VR er særligt blevet anvendt i forhold til eksponering, hvor VR har stort potentiale.
Hvad viser forskning?
I over 20 år har man forsket indenfor VR i anvendelse af alt fra social angst2, enkeltfobier3, spiseforstyrrelser, OCD og PTSD. Flere meta-studier4 har peget på, at VR-eksponering (VRET) har vist sig at have en god behandlingseffekt til behandling af angst. Fælles for meta-studierne er, at behandlingen i forhold til venteliste kontrol er signifikant høj i forhold til enkeltfobier, social angst og PTSD, og behandlingseffekten med VRET er lige så effektiv som almindelige in-vivo eksponering. Til gengæld falder klienter sjældnere fra VR-behandlingen end ved behandling, hvor der anvendes in-vivo5. Derudover er intensitet i VR-behandling på samme niveau som almindelig eksponeringsterapi. Klienter, der får tilbudt VR, rapporterer stadig at opleve de samme angst-symptomer på samme niveau som in-vivo behandling6. Ved at anvende VR bliver eksponering mere tilgængelig. Flyfobikere behøver ikke købe en flybillet, men kan anvende VR for at komme tæt på angsten7.
Derudover har et systematisk Review vist, at den terapeutiske alliance stadig er stærk, når VRET anvendes, så længe det ikke er komplekse angst-lidelser8. Derudover viste studiet, at en positiv indstilling til VRET skaber ændringer hos klienten. Generelt skal elementer for en terapeutisk alliance anvendes for en succesfuld VRET9.
Det betyder, at VRET har meget stort potentiale for fremtidens terapi, fordi det er effektivt, tilgængeligt, og på samme niveau som almindelig psykoterapi og in-vivo eksponering i forhold til terapeutisk alliance og behandlingseffekt.
Kilder
- Maples-Keller, Bunnell, Kim & Rothbaum (2017)
- Chesman, Malouff & Schutte (2018)
- Maples-Keller, Bunnell, Kim & Rothbaum (2017), Carl et al. (2019)
- Opris et al (2012); Maples-Keller, J. L., Bunnell, B. E., Kim, S., & Rothbaum, B. O. (2017); Chesman, Malouff & Schutte (2018); Carl et al (2019)
- Safir, Wallach & Bar-Zvi (2012)
- Alsina-Jurnet, I., & Gutiérrez-Maldonado, J. (2010); Hartanto, D., Kampmann, I. L., Morina, N., Emmelkamp, P. G. M., Neerincx, M. A., Brinkman, W. (2014)
- Rothbaum, B. O., Hodges, L., Smith, S., Lee, J. H., & Price, L. (2000)
- Meyerbröker, K., & Emmelkamp, P. (2010)
- Bouchard et al., 2017; Chesman, Malouff & Schutte (2018