Om mig
Jeg hedder Jeppe Schultz, og er uddannet psykolog fra Syddansk Universitet.
Jeg har siden min uddannelse arbejdet med erhvervspsykologi og klinisk psykologi, og jeg har haft muligheden for at arbejde internationalt med begge dele.
Dit forløb hos mig
I mine forløb lægger jeg stor vægt på at vi arbejder med dine/jeres styrker, og at relationen er ligeværdig. For mig er det vigtigt at en klient føler sig anerkendt, og at man går fra sessionerne med konkrete værktøjer og nye handlingsmuligheder. Du kan henvende dig til mig med mange forskellige problematikker, og hvis du har brug for en samarbejdspartner der ikke sygeliggør dig, men arbejder anerkendende med dig, og hjælper dig med at finde de næste skridt mod et liv der giver mening, og er rart at leve.
Min hverdag er en god blanding af individuel klinisk behandling og erhvervspsykologi, og jeg har især fokus på at være til rådighed for klienter der har problematikker som stress eller traumer, og klienter der har en tilknytning til Grønland, og som derfor har et udbytte af at få en psykolog med kendskab til grønlandske forhold.
Jeg har bred erfaring med disse områder:
Klinisk Psykologi med ACT
- Jeg arbejder med Acceptance and Commitment Therapy (ACT).
- Jeg er certificeret indenfor mindfulness.
- Jeg har bred erfaring med mange forskellige problemstillinger, fx stress, depression, angst, traumer, konflikter og vrede.
- Jeg har arbejdet som klinisk psykolog i Nuuk, Grønland. Derfor kan du bruge mig som din psykolog i Odense med kendskab til Grønland og grønlandske forhold.