ForsideYdelserOm osPraktiskKontaktNCFAOFCI Book tid →
Praktisk information

Priser & praktisk info

Alt det praktiske samlet ét sted – priser, tilskud, afbud og svar på de spørgsmål, vi oftest får.

Priser

Individuelle samtaler varer 50 minutter. Ved opstart anbefaler vi en udvidet samtale på 90 minutter.

Terapi
Individuel terapi (50 min) fra 1.250 kr
Individuel terapi (90 min, anbefalet ved opstart) 2.500 kr
Akutsamtale (50 min) 2.500 kr
VR screening-samtale (30 min) 700 kr
VR individuel terapi (90 min) 2.500 kr
Samtale v/psykologistuderende 350 kr
Parterapi
Parterapi (90 min) 2.500 kr
Parterapi-forløb (3 × 90 min, bookes ved 1. session) 7.000 kr
Øvrige priser
Udtalelse fra 650 kr
Supervision 1:1 (50 min) 1.500 kr
Supervision, gruppe u. 5 pers. (50 min) 2.300 kr
Supervision, gruppe over 5 pers. (50 min) 3.300 kr
Somatic Experiencing
SE kropsterapi (50 min) 1.300 kr

Psykologydelser er momsfri. Parterapi, supervision, kurser og Somatic Experiencing er momspligtige – her er priserne inkl. moms.

Betaling: Bankoverførsel efter samtalen.

Tilskud & dækning

Sygeforsikringen „danmark“

Samtaler ved kliniske psykologer er tilskudsberettigede ved Sygeforsikringen „danmark“. Såfremt du er medlem, får du 300–450 kr. refusion pr. samtale. Se mere på sygeforsikring.dk.

Henvisning fra egen læge

Som klinik har vi ikke overenskomst med sygesikringen og modtager derfor ikke henvisninger fra egen læge. Du kan kontakte psykolog@allanbaupetersen.dk – Allan er den eneste psykolog hos os, der har ydernummer.

Privat sundhedsforsikring

Send din bevilling inden opstart via sikker mail. Vi afregner typisk efter hver endt session, hvorefter du kan søge refusion gennem din ordning. Afregning direkte til sundhedsforsikringen kan forekomme – her skal bevilling med antal dækkede samtaler sendes til klinikkens mail inden opstart.

Virksomheder & kommuner

Ved elektronisk fakturering beder vi om antal bevilgede samtaler, EAN-nummer samt firmaets/kommunens adresse og kontaktperson.

Afbud

Afbud skal meldes pr. telefon eller mail senest 24 timer før den aftalte konsultation. Ved afbud eller ændringer efter denne frist betales fuld pris. Akuttider kan ikke ændres.

Ved sygdom: Tilbydes tiden online, så tiden kan overholdes.

Afbud mailes til post@psykolog-centrum.dk eller direkte til behandleren.

Find os & kontakt

Adresse: Langelinie 29, 5230 Odense M

Parkering: Gratis parkering ved klinikken.

Fremmøde: Fysisk, online eller hjemmebesøg efter aftale.

Telefon: 27 21 01 57

E-mail: post@psykolog-centrum.dk

Hvis du ikke kommer igennem på telefonen, så skriv en mail – vi vender hurtigst muligt tilbage.

Ofte stillede spørgsmål

Svar på det, folk oftest spørger om – er du i tvivl, så kontakt os endelig.

Skal jeg have en henvisning fra min læge?

Nej. Du kan booke direkte hos os uden henvisning. Vi er en privat klinik uden overenskomst med den offentlige sygesikring – undtagen Allan Bau Petersen, der har ydernummer og kan modtage henvisninger.

Kan jeg få tilskud til samtalerne?

Ja, hvis du er medlem af Sygeforsikringen „danmark“. Mange private sundhedsforsikringer dækker også psykologhjælp. Se afsnittet om tilskud & dækning ovenfor.

Hvor lang tid varer en samtale?

En individuel samtale varer 50 minutter. Ved opstart anbefaler vi en udvidet samtale på 90 minutter. Parterapi varer 90 minutter.

Tilbyder I online samtaler?

Ja. Du kan vælge at komme fysisk i klinikken i Odense eller have samtalen online – alt efter hvad der passer dig bedst.

Hvad gør jeg, hvis jeg har akut brug for hjælp?

Brug „AKUT“-knappen øverst på siden. Vi tilbyder akutsamtaler inden for 6 timer. Er der akut livsfare, så ring altid 112.

Hvordan melder jeg afbud?

Afbud meldes pr. telefon eller mail senest 24 timer før din aftale. Ved senere afbud betales fuld pris. Akuttider kan ikke ændres.

Hvilken psykolog skal jeg vælge?

Du er velkommen til at læse behandlernes profiler og vælge den, du føler dig tryg ved. Er du i tvivl, så kontakt os – så hjælper vi dig med at finde det rette match.

Er samtalerne fortrolige?

Ja. Vores psykologer har tavshedspligt. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger, i vores privatlivspolitik.

Hvad er forskellen på en autoriseret psykolog, en klinisk psykolog og en psykolog med ydernummer?

En autoriseret psykolog har en 5-årig cand.psych.-uddannelse fra universitetet og har lov til at arbejde som psykolog. En klinisk psykolog har efter autorisation gennemført en dybdegående praksisuddannelse med intern og ekstern supervision for at opnå de nødvendige kliniske kompetencer. En klinisk psykolog med ydernummer har fået en regional aftale, så klienter kan få tilskud via sygesikringen efter henvisning fra lægen.

Hvad betyder det at have en beskyttet titel?

En beskyttet titel betyder, at loven bestemmer, hvem der må bruge en bestemt fagbetegnelse. Du må ikke kalde dig psykolog, hvis du ikke opfylder de lovbestemte krav. Titlen kontrolleres af myndighederne, og autoriserede psykologer registreres i autorisationsregistret. Borgerne kan derfor have en vis sikkerhed for, at en person med titlen har den krævede uddannelse og er underlagt de regler og det tilsyn, der gælder for autoriserede sundhedspersoner. Det samme gælder titlen „psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)“ – den må kun anvendes af psykologer, der har gennemført den godkendte praksisuddannelse.

Hvordan bliver man klinisk psykolog?

Vejen ser typisk sådan ud: Bacheloruddannelse → Kandidatuddannelse → Praksisuddannelse – herefter efteruddanner de fleste psykologer sig løbende baseret på interesser, specialer og faglighed.

Klar til at tage det første skridt?

Book en samtale – vi finder ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Book tid Tilbage til forsiden