Psykolog Centrum i Odense tilbyder Cool Kids-baseret angsthåndteringsforløb til børn  

Hvad er Cool Kids?

Cool Kids-programmet er udviklet med henblik på børn i alderen 9-12 år, som kæmper med livsindskrænkende angst, ængstelighed eller bekymringstendens, eller som vægrer sig mod skole og sociale sammenhænge. Programmet er et struktureret og familiebaseret forløb, som fokuserer på at lære børn og deres forældre bedre måder at håndtere angst og bekymringstendens på i fællesskab. Undersøgelser har vist, at børn kommer sig bedre, hvis deres forældre er med i programmet, end hvis børnene deltager alene. Dette vil give forældrene flere færdigheder, når de skal støtte og hjælpe deres barn med at håndtere angst og bekymring i hverdagen.​

Hvilken effekt har Cool Kids?

Cool Kids programmet har en stærk, videnskabelig evidensbase; dvs., at man i mange og gentagne, kontrollerede forsøg har evalueret det grundigt. Resultaterne fra de mange forsøg viser tilsammen, at op mod 80 % af de børn, der gennemfører programmet, efter endt forløb er angstfrie eller har det mærkbart bedre. Dette viser sig bl.a. ved, at børnene har mindre skolefravær, deltager i flere fritidsaktiviteter og klarer sig bedre både socialt og fagligt - at de bliver i stand til at leve deres liv igen. Undersøgelser viser desuden, at børnene selv oplever langt mindre angst og bekymring, samt at familiens generelle stressniveau bliver mindre.

Tilegnelse af viden og færdigheder

Programmet udspringer fra den kognitive adfærdsterapi, og omfatter angsthånderingsteknikker såsom kognitiv omstrukturering, gradvis eksponering, responshindring, adfærdseksperimenter, forældretræning og færdighedstræning på områder som f.eks. assertion og stresshåndtering. Hver teknik er udviklet med henblik på at kunne tackle de centrale faktorer, som ifølge forskningen er med til at vedligeholde problematisk angst. De konkrete færdigheder og den viden, som du får med hjem: 

  • Forstå hvordan tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd vedligeholder angsten
  • Genkende og registrere følelser
  • Identificere, undersøge og distancere sig fra katastrofetanker, og i stedet finde mere realistiske og mere hjælpsomme tanker at holde fast i
  • Anvende gradvis tilvænning til at udslukke angst
  • Udarbejde en målrettet, gradvis arbejdsplan for angsten
  • ​Genkende undgåelse og sikkerhedsadfærd - og afhjælpe det
  • Benytte ”bekymringssurfing” og accept til at håndtere og være med bekymringer
  • Opnå bedre sociale færdigheder vha. social færdighedstræning
  • Opføre sig mere selvsikkert i sociale sammenhænge
  • Benytte effektive strategier til at forstærke ønsket adfærd
  • Hjælpe og støtte barnet i angstfremkaldende situationer
  • Færdigheder i at forebygge tilbagefald

Forløbets struktur og praktiske forhold hos Psykolog Centrum

Programmet er manualbaseret og følger altså en bestemt struktur fra gang til gang (men der er selvfølgelig også plads til fleksibilitet og tilpasning til den enkelte). Det består af 8-10 sessioner, som spredes ud på 12-16 uger, hvor man de første 4 gange mødes en gang ugentligt, og derefter en gang hver tredje uge. Forløbene hos Psykolog Centrum tilbydes enten som et gruppeforløb med 3-6 børn og deres forældre, hvor hver session varer 2,5 time (med små indlagte pauser), eller som individuelle forløb for den enkelte familie, hvor hver session varer en time og et kvarter.  Der er evidens for, at individuel- og holdforløb har lige god effekt. 

Forsamtale og priser

Alle potentielle deltagere skal først komme til en indledende samtale med terapeuten. Her vil vi i fællesskab undersøge, om Cool Kids er det rigtige valg for familien, barnet og dets problemstilling. Desuden vil vi tale om familiens hidtidige forsøg på at håndtere angsten, lignende problemer hos andre i familien, angstproblematikkens sværhedsgrad, eventuelle andre psykologiske problemstillinger samt barnets og familiens styrker og resurser, som kan trækkes på i forløbet. Forsamtalens tidspunkt aftaler vi efter behov. 

Priser

Forsamtalens tidspunkt aftaler vi efter behov.

  • Pris forsamtale (1 t og 15 min): 700 DKK 

  • Pris gruppeforløb (8 x 2,5 timer)
    ​500 DKK pr. session, samlet 4000 DKK 

  • Pris pr. session, individuelt forløb
    ​(1 t. og 15 min): ​700 DKK 

  • Materialer (1 barnehæfte, 1 forældrehæfte):
    300 DKK. 150 DKK pr. stk. 

Afbudspolitik

Vi gør opmærksom på at afbud skal ske min. 24 timer før aftalens start, ellers opkræves det fulde beløb for samtalen. Afbud sker ved at skrive en mail til post@psykolog-centrum.dk.

Om klinikken og terapeuten

Psykolog Centrum er en eksklusiv klinik i hjertet af Odense. Klinikken er centralt beliggende på Kongensgade i gåafstand fra både Odense banegård og gågade. Psykolog Centrum yder psykologbistand, supervision og undervisning af højeste kvalitet.

Personalet er fagligt og personligt engagerede og levende optagede af den seneste faglige udvikling og forskning inden for deres respektive områder. Freja, der varetager Cool Kids-forløbene, er uddannet Cool Kids vejleder og er psykologstuderende på sidste år.
Du kan læse mere om os på hjemmesiden https://psykolog-centrum.dk

Kontakt

Du er velkommen til at ringe eller skrive til klinikken for mere info, eller for at aftale en forsamtale.

Kontakt os på mail post@psykolog-centrum.dk eller på tlf. 63 11 14 40 mellem kl. 09.00-12.00.​​

​​Julie Dégas

Psykolog og indehaver

Psykolog Centrum

Langelinie 29, 1. sal.

5230 Odense M

Se rute på Google Maps

CVR: 41229136

​Vi er medlem af:

​Følg os på:

fb-f-logo-blue-29  linkedin

Find os: